Pensionisterne får kontant nytårsgave

Pænt løft til pensionister hos PensionDanmark på vej: Kan være helt op til 10 procent

pengegave

Pensionister med pension i PensionDanmark kan se frem til et løft i deres pension på op til 10 procent. Flertallet af medlemmerne i Dansk El-Forbund har via deres overenskomst en arbejdsmarkedspension i selskabet.

Reguleringen af den månedlige pension fra PensionDanmark afhænger af pensionisternes alder og vil ligge på mellem 3,5 og 10 procent. Pensionerne udbetales hver måned resten af pensionistens levetid.

– Det er rigtig godt, at vi kan give vores pensionister en flot stigning i pensionerne. Det vil gøre en positiv forskel i en svær tid. Fremadrettet må medlemmerne dog regne med mere beskedne reguleringer, som følge af at investeringsafkastet i de kommende år nok bliver mere behersket, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

De stigende udbetalinger skyldes, at PensionDanmark løbende reserverer penge til at hæve udbetalingerne i takt med prisudviklingen i samfundet.

Læs mere her.

pengegave PD