Løn

Bliv klogere på din løn, lønseddel og lønforhandling.

Dansk El-Forbund kender dine lønforhold. Dem har vi forhandlet i overenskomster med din arbejdsgiver. Det er nemlig vores vigtigste opgave at sikre dig ordentlige arbejdsforhold, og vi arbejder hver dag for, at du får den bedst mulige løn.

Tal med din lokalafdeling, hvis du har spørgsmål til din løn og lønseddel. Og udebliver din løn, skal du straks kontakte lokalafdelingen.

    Din løn og dine lønforhold
    Dansk El-Forbunds lønstatistik

    Dansk El-Forbund udarbejder hvert år en lønstatistik på baggrund af medlemmernes svar om deres løn. Statistikken er et væsentligt redskab til at forhandle løn – også for dig. Så det er vigtigt, at du som medlem bidrager til den. Sammen kan vi nemlig arbejde mod bedre lønforhold for alle.

    Lønstatistikken giver dig mulighed for hurtigt og nemt at tjekke din løn. Og så kan du også se en samlet statistik på tværs af landet.

    Få et løntjek

    Har du spørgsmål til din lønseddel, eller har du brug for hjælp til at forstå, hvordan din løn er sat sammen, så kontakt din lokalafdeling for et løntjek.

    Du kan også bruge lønberegneren via linket nedenfor og sammenligne din løn med andre. Herefter kan du sende resultatet til din lokalafdeling og samtidig bede om et løntjek.

    Hvis du ikke har fået din løn

    Hvis du ikke har fået din løn udbetalt til sædvanlig tid, skal du først henvende dig hos din arbejdsgiver. Gør vedkommende opmærksom på, at lønnen er udeblevet og bed om grunden. Er det en fejl, skal den straks rettes. Kontakt også din bank – det kan være det skyldes en teknisk fejl.

    Hvis fejlen ikke bliver rettet, eller din arbejdsgiver ikke kan eller vil udbetale lønnen, skal du straks kontakte din lokalafdeling. De kan vejlede dig og sikre dig mindst muligt tab.

    Ret til lønforhandling

    Er du privatansat, giver din overenskomst dig ret til en personlig lønforhandling en gang om året. Når lønnen er forhandlet, har du først ret til en ny forhandling næste år. Typisk løber perioden fra 1. marts til 1. marts.

    Er du offentligt ansat, så se hvordan lønforhandlingen foregår længere nede på siden under "Ansat i staten", "Ansat i regioner" eller "Ansat i kommuner".

    Det er vigtigt, at du gør brug af din ret til at forhandle løn. Det er nemlig ikke sikkert, din arbejdsgiver selv husker at regulere din løn i takt med den almindelige prisudvikling og dine kompetencer.

    Hvad er din overenskomst værd?

    Din overenskomst giver dig automatisk en række vilkår, som andre uden overenskomst er nødt til at forhandle sig til individuelt. Med OK-beregneren kan du beregne værdien af disse vilkår og se, hvad din overenskomst egentlig er værd.

    Lønforsikring

    Hvis du er medlem af El-fagets A-kasse, har du også mulighed for at tegne en lønforsikring. Sammen med dagpenge kan den dække op til 80 procent af din løn, hvis du bliver opsagt.

    Det er Alka, som står bag lønforsikringen, og det er også Alka, du skal kontakte, hvis du ønsker at tilmelde dig eller har spørgsmål.


    Din løn som:
    Ansat i staten

    Som ansat i staten består din løn af en grundløn + evt. tillæg, funktionssløn eller kvalifikationsløn.

    Derudover får du pension og feriegodtgørelse. Begge dele beregnes på baggrund af din samlede løn. 

    Du kan også have mulighed for resultatløn, men det bliver sjældent anvendt.

    Grundløn

    Du bliver indplaceret i en lønramme og skalatrin som aftalt i organisationsaftalerne. Det kaldes et basisløntrin og varierer i økonomisk størrelse mellem København og resten af landet.

    Det kan betragtes som en mindsteløn og gives til nyansatte/nyuddannede. Efter 3 måneder bør du få en højere løn end grundlønnen. Er det ikke tilfældet, så tal med din tillidsrepræsentant eller kontakt din lokalafdeling.

    Lønforhandling

    Udover grundlønnen er der mulighed for at forhandle en lokalløn. Forslaget skal stilles af din tillidsrepræsentant eller din arbejdsplads, hvorefter forhandlingerne igangsættes mellem de 2 parter.

    Der kan f.eks. aftales:

    • Personlig lønforbedring
    • Tillæg til en specifik stilling
    • Tillæg til en gruppe
    • Funktions eller arbejdsbestemte tillæg
    • Arbejdstidsbestemte tillæg

    Tillæg: Funktionsløn og kvalifikationsløn

    Funktionsløn er et tillæg til din grundløn, som du kan få, når du varetager særlige funktioner. Du har ikke ret til tillægget, men det er muligt at forhandle sig til det.

    Kvalifikationsløn er også et tillæg til din grundløn og gives på baggrund af fx uddannelse, erfaring eller opkvalificering. Det har du heller ikke ret til, men mulighed for at forhandle dig til. 

    Vær også opmærksom på, at tillæggene i de fleste tilfælde kan fjernes igen uden varsel. Derfor kan det være en god ide at forsøge at forhandle en egentlig lønstigning, inden du beder om et kvalifikationsstillæg.

    Lønregulering

    Din løn reguleres – dvs. stiger – automatisk 2 gange om året: 1. marts og 1. oktober. Disse reguleringer aftales hver gang ved de centrale overenskomstforhandlinger. Du kan se reguleringerne via linket nedenfor.

    Anvendelse og fordeling af den lokale lønpulje

    Overordnede principper for anvendelse og fordeling af den lokale lønpulje i perioden skal aftales mellem ledelsen på din arbejdsplads og de lokale organisationsrepræsentanter (DEF). Det kan eventuelt gøres i organisationens hovedsamarbejdsudvalg.

    Lokale principper drøftes mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten. Udmøntningen af midlerne sker løbende ved lokalaftale mellem ledelsen og organisationen/tillidsrepræsentanten.

    Ansat i regioner

    Som ansat i regionerne består din løn af en grundløn + evt. funktionsløn + evt. kvalifikationsløn.

    Derudover får du pension og feriegodtgørelse. Begge dele beregnes på baggrund af din samlede løn. 

    Du kan også have mulighed for resultatløn, men det bliver sjældent anvendt.

    Grundløn

    Grundlønnen kan betragtes som en mindsteløn og er fastsat i overenskomsten. Den gives til nyansatte/nyuddannede. Efter 3 måneder bør du få en højere løn end grundlønnen. Er det ikke tilfældet, så tal med din tillidsrepræsentant eller kontakt din lokalafdeling.

    Funktionsløn

    Funktionsløn er et tillæg til din grundløn, som du kan få, når du varetager særlige funktioner. Du har ikke ret til tillægget, men det er muligt at forhandle sig til det.

    Vær dog opmærksom på, at det i de fleste tilfælde kan fjernes igen uden varsel, hvis funktionen ophører. Derfor kan det være en god ide at forsøge først at forhandle en egentlig løntrinsstigning, eller et kvalifikationstillæg, inden du beder om et funktionstillæg.

    Kvalifikationsløn

    Kvalifikationsløn er også et tillæg til din grundløn og gives på baggrund af f.eks. uddannelse, erfaring og opkvalificering. Det har du heller ikke ret til, men du har mulighed for at forhandle dig til det. 

    Vær også opmærksom på, at tillægget er sværere for arbejdsgiveren at fjerne, og at dette kun kan ske ved en reel lønforhandling.

    Lønregulering

    Din løn reguleres – dvs. stiger – automatisk 2-3 gange om året, som kan ses i nedenstående skema. Disse reguleringer aftales hver gang ved de centrale overenskomstforhandlinger.

    Vær opmærksom på, at reguleringsordningen kun er skønnet, da det følger den private lønudvikling. Derfor kan stigningerne variere en smule. Er du i tvivl om, hvor meget du skal stige, kan du kontakte din lokalafdeling.

    Tabellen viser lønudviklingen fra 2018-2021 i regionerne

    Lønforhandling

    Når du er ansat i det offentlige, har du også ret til at forhandle din løn. Og der er fastsat forskellige retningslinjer for lønforhandlingen. Ofte er det dog tillidsrepræsentanten, som varetager din lønforhandling. 

    Som nyansat bør du tale løn med din arbejdsgiver efter 3 måneder.

    Ansat i kommuner

    Som ansat i det kommunale består din løn af en grundløn + evt. funktionsløn + evt. kvalifikationsløn.

    Derudover får du pension og feriegodtgørelse. Begge dele beregnes på baggrund af din samlede løn. 

    Du kan også have mulighed for resultatløn, men det bliver sjældent anvendt.

    Grundløn

    Grundlønnen kan betragtes som en mindsteløn og er fastsat i overenskomsten. Den gives til nyansatte/nyuddannede. Efter 3 måneder bør du få en højere løn end grundlønnen. Er det ikke tilfældet, så tal med din tillidsrepræsentant eller kontakt din lokalafdeling.

    Funktionsløn

    Funktionsløn er et tillæg til din grundløn, som du kan få, når du varetager særlige funktioner. Du har ikke ret til tillægget, men det er muligt at forhandle sig til.

    Vær dog opmærksom på, at det i de fleste tilfælde kan fjernes igen uden varsel, hvis funktionen ophører. Derfor kan det være en god ide at forsøge først at forhandle en egentlig løntrinsstigning, eller et kvalifikationstillæg, inden du beder om et funktionstillæg.

    Kvalifikationsløn

    Kvalifikationsløn er også et tillæg til din grundløn og gives på baggrund af f.eks. uddannelse, erfaring og opkvalificering. Du har ikke ret til tillægget, men du har mulighed for at forhandle dig til det.

    Vær også opmærksom på, at tillægget er sværere for arbejdsgiveren at fjerne, og at dette kun kan ske ved en reel lønforhandling.

    Lønregulering

    Din løn reguleres – dvs. stiger – automatisk 2-3 gange om året, som kan i nedenstående skema. Disse reguleringer aftales hver gang ved de centrale overenskomstforhandlinger.

    Vær opmærksom på, at reguleringsordningen kun er skønnet, da det følger den private lønudvikling, hvorfor stigningerne kan variere en smule. Er du i tvivl om, hvor meget du skal stige, kan du kontakte din lokalafdeling.

    Tabellen viser lønudviklingen fra 2018-2021 i kommunerne

    Lønforhandling 

    Når du er ansat i det offentlige, har du også ret til at forhandle din løn. Og der er fastsat forskellige retningslinjer for lønforhandlingen. Ofte er det dog tillidsrepræsentanten, som varetager forhandlingen. 

    Som nyansat bør du tale løn med din arbejdsgiver efter 3 måneder.

    Ansat i det private

    Din overenskomst giver dig ret til en personlig lønforhandling 1 gang om året. Når lønnen er forhandlet, har du først ret til en ny forhandling næste år. Typisk løber perioden fra 1. marts til 1. marts.

    Det er vigtigt, at du gør brug af din ret til at forhandle løn. Det er nemlig ikke sikkert, din arbejdsgiver selv husker at regulere din løn i takt med den almindelige prisudvikling og dine kompetencer.

    Ansat på akkord

    Er du ansat under Elektrikeroverenskomsten, kan du eller din arbejdsgiver kræve, at arbejdet skal udføres på akkord, når arbejdet varer mere end 7 timer.

    Al arbejde på akkord skal udføres efter El-Branchens Akkordsystem (EBA). Som medlem har du bl.a. adgang til opmålingsprincipper, mentorordning og forbundets opmålingsprogram.

    Læs mere om akkord, og hvordan du kommer i gang:

    Lærling

    Når du er lærling, er du som regel omfattet af Elektrikeroverenskomsten.

    I så fald følger din løn nogle fastsatte minimumssatser, som stiger 1. marts hvert år. Du må gerne få en højere løn end minimumssatserne  eksempelvis ved forhandling eller på grund af tillæg.

    Og så skal du huske at være opmærksom på, om du får tillæg for overarbejde.