Højesteret omstøder dom om illoyalitet

I 2018 vurderer Vestre Landsret, at lydoptagelse af samtale med chefen var bortvisningsgrund. Den afgørelse har Højesteret omstødt.

Højesteret har omstødt Vestre Landsrets afgørelse fra 2018 om, at det var illoyalt i hemmelighed at optage en samtale.

Højesteret vurderede, at lydoptagelsen havde et sagligt formål, og bortvisningen var derfor usaglig.

Kort om sagen

Medarbejderen og arbejdsgiveren var uenige om løn, og da medarbejderen oplevede, at arbejdsgiveren ikke holdt ord, valgte han hemmeligt at lydoptage et møde i 2016 med arbejdsgiveren samt to kollegaer. Mødet blev gennemført, selvom medarbejderen blev bedt flere gange om at forlade lokalet.

Medarbejderen fortsatte arbejdet i noget tid efter mødet, men meddelte herefter sin nærmeste leder, at han ville afspadsere. Det resulterede i en besked fra arbejdsgiveren om, at medarbejderen var udeblevet ulovligt fra sit arbejde og derfor opsagt.

Det fører til uenighed omkring bortvisning og løntilgodehavende, og medarbejderens advokat gør opmærksom på lydoptagelsen af samtalen.

Men arbejdsgiveren betragter lydoptagelsen som en direkte bortvisningsgrund og bortviser medarbejderen med tilbagevirkende kraft.

Vestre Landsret giver arbejdsgiveren medhold i, at den hemmelige lydoptagelse var en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Og der var derfor en saglig grund til at bortvise med tilbagevirkende kraft.

Den afgørelse omstøder Højesteret af flere grunde, men det væsentligste er, at Højesteret vurderer, at lydoptagelsen havde et sagligt formål og var sket for at sikre bevis for, at medarbejderens rettigheder var tilsidesat. Derfor var bortvisningen ikke berettiget.

Vær varsom med lydoptagelser

Dommen betyder, at lydoptagelser af leder/kollegaer ikke nødvendigvis er en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Men sådanne lydoptagelser kan kun accepteres, når man ikke på anden måde kan skaffe beviser.

Selvom Højesteret gav medarbejderen medhold, skal man altså være yderst varsom med at optage samtaler. Det kan virke krænkende på andre og få konsekvenser for ens ansættelse.

Dansk El-Forbund opfordrer i stedet til, at man altid har en bisidder med ved vigtige samtaler, fx om løn, orlov mv. Og så bør man udfærdige et referat af samtalen eller bekræfte samtalen/aftalen skriftligt pr. e-mail.

Tal med din lokalafdeling, hvis du som tillidsvalgt har spørgsmål til rollen som bisidder.

Bortvisning med tilbagevirkende kraft?

Højesteret tog ikke direkte stilling til, om hvorvidt man kan bortvise med tilbagevirkende kraft. Men det er Dansk El-Forbunds holdning, at Højesteret med denne afgørelse lukkede ned for denne mulighed.

Vil arbejdsgiveren bortvise en medarbejder, skal det ske i umiddelbar forlængelse af selve misligholdelsen. Hvilket altså ikke var sket i den pågældende sag.

Er arbejdsgiveren nødt til at undersøge sagen nærmere, før vedkommende skrider til en bortvisning, må arbejdsgiveren suspendere medarbejderen i mellemtiden.


Du kan læse mere om den nye afgørelse i den kommende udgave af Elektrikeren. Dommen fra Vestre Landsret blev desuden omtalt i Elektrikeren 7/2018.

Bortvisning: Hvad siger loven?

Hvis en medarbejder har misligholdt sit ansættelsesforhold i en væsentlig grad, er det muligt for arbejdsgiveren at bortvise medarbejderen. En bortvisning medfører et øjeblikkeligt stop af ansættelsesforholdet og dermed også lønudbetaling.

Loven siger ikke noget om, hvad der specifikt kan karakteriseres som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Det vil derfor kræve en konkret vurdering i den enkelte sag.

Men man kan overordnet sige, at bortvisning kan ske, hvis medarbejderen mere eller mindre bevidst har forbrudt sig mod de regler, der gælder for ansættelsen, hvis medarbejderen uberettiget udebliver fra sit arbejde eller udøver en adfærd, der ikke kan forventes at blive tolereret på arbejdspladsen (fx truende adfærd).