El-området anmelder flere erhvervssygdomme

Antallet af anmeldte erhvervssygdomme på brancheområdet steg med cirka ti procent fra 2018 til 2019

Ifølge Arbejdstilsynet (AT) blev der i 2019 anmeldt cirka 17.000 erhvervssygdomme. En procent af dem kom fra området elinstallation. Branchen anmeldte i løbet af året 173 erhvervssygdomme – altså rimeligt tæt på en procent af det samlede antal (se diagrammet).

tabel over erhvervssygdomme

Overordnet er der tale om samme niveau som i 2018, fortæller AT. På området elinstallation er der ikke desto mindre tale om en stigning: I 2018 var tallet 157 (se diagram herunder). Stigningen er på lidt over ti procent.

Generelt viser årsopgørelsen viser også, at cirka halvdelen af alle anmeldte erhvervssygdomme i 2019 omhandler muskelskeletsygdomme og psykiske sygdomme. Muskelskeletsygdomme er den største sygdomsgruppe med 32 procent af anmeldelserne, mens 24 procent gælder psykiske sygdomme.

Også her skiller el-området sig ud fra det store billede. Elinstallation er en del af branchen ’færdiggørelse af byggeri’, og her er det først og fremmest muskel- og skeletsygdomme, der dominerer. Herefter følger øresygdomme og luftvejssygdomme, mens psykiske lidelser ligger relativt lavt på listen (se nederste diagram).

tabel over erhvervssygdomme 18

diagram over erhvervssygdomme 19